Så er vi så småt faldet på plads!
For alvor er vi i gang, hvor vi i denne uge både har haft undervisning og været i klinik. Vi startede ugen med undervisning på Bilim Universitetet. Vores undervisningsprogrammer er designet lige efter vores modulbeskrivelser, og undervisningen foregår individuelt - hvor vi sidder alene med underviseren.
Jeg er i denne uge blevet undervist i health promotion of newborns and children og public health and primary and secondary prevention. Underviserne er dygtige professorer, der er rigtig gode inde for deres felt. Derudover foregår det på tyrkisk, hvilket er nyt for mig. Det har været rigtig godt, og jeg gik derfra med en masse nyttig viden - som jeg gør brug af i klinikken.
Det er rigtig rart, at de har tilrettelagt hvert eneste undervisningstime efter vores modulbeskrivelse, så de tilpasser programmet efter os og ikke omvendt (som det var i starten).
De resterende dage foregik i klinikken, hvor vi fortsat er på børne amb. Der er ikke altid lige meget at lave, da der tit er meget stille på afdelingen.
Jeg får observeret en masse, og sluger alt til mig. I denne uge er jeg kommer mere i dialog med patienterne (børnene) og deres familier.
Derudover kommer en underviser fra skolen ud til os hver morgen, og spørger ind til os og om hvordan vi har det. Vi får reflekteret med hende, og snakket om forskellene i sundhedsvæsenet mellem Danmark og Tyrkiet. Hun får observeret os, og dannet sig et overblik over hvordan det går med os.
Vi er de første Erasmus studerende på Florence Nightingale hospitalet i Kadiköy, som gør, at vi får en masse opmærksomhed. Allerede de første par dage var snakken begyndt, og folk hviskede "se, det er de studerende fra Danmark" når vi gik forbi dem. Der har også været nogle forbi for at hilse på os, hvor de kiggede på os med overraskede øjne. Deres overraskelse var pga vores sprog, da vi taler godt tyrkisk, og at man ikke kan høre, at vi er fra Danmark. Det er rigtig hyggeligt at snakke med personalet, og kunne udveksle viden og tanker om forskellige emner, som bliver taget op på international basis - altså Danmark og Tyrkiet. Her får vi indsigt i ligheder og forskelle mellem landene, hvilket vi bliver kloge på.
Vinteren er så småt begyndt at kunne mærkes, hvor vi i denne uge er kommet under de 10 grader, og er begyndt at have jakker på. Dette stopper os selvfølgelig ikke i at komme ud og opleve byen.
Jeg har været på bogmesse, hvor jeg mødte Henrik Brun. Han var her for at fortælle om sin nye bog, der er oversat til tyrkisk af min chef Sadi Tekelioglu og udgivet i landet.
Også er jeg på opdagelse af små hyggelige cafeer, både i indre by men også ud til en fantastisk udsigt som bosphorus.
Da Istanbul er en by med mange indbyggere, er trafikken ekstrem. Der er myldretid 24 timer i døgnet, og man skal sætte mange timer af på transport. Dette gør også, at man får gode oplevelser med på vejen, hvor man får snakket med forskellige mennesker og får mærket folket i andre situationer.
Det må være mine ord for denne uge... Nu vil jeg starte min søndag morgen med en kop kaffe og derefter tage ud og gå en lang tur langs vandet. Hvert eneste minut skal nydes i fulde drag. :)