Halvvejs

Så er jeg halvvejs igennem mit Erasmus ophold i Istanbul. Jeg lever, og har det rigtig godt!

Lige nu er jeg på et sengeafsnit, hvor sygeplejeopgaverne mere eller mindre er som i Danmark.
Afsnittet består af 5 stuer, med 2 tilknyttede sygeplejersker. Hvert enkelt patient får god tid, og sygeplejersken har rigelig tid til at fordybe sig i patientens tilstand. Da det er et privat hospital, er alt patient betalt. Her er patienterne fra den veluddannede og rige del af befolkningen.

Afdelingen er hyggelig, og er lidt som et hotel (når man ser det ude fra). Mulighederne og ydelserne er på højeste plan, og der gøres alt for patienten. En del af patienterne plastikkirurgiske patienter fra udlandet.
Vi havde eksempelvis 3 patienter fra Australien. Da personalet på afdelingen ikke kan engelsk, var det en stor hjælp for dem, at jeg kunne kommunikere med patienterne.
Jeg er glad for at kunne tale forskellige sprog på sygehuset, da det samtidig er udfordrende for mig, at skulle tale sygeplejefagligt på engelsk.

Derudover har vi også en del kronikere, der jo netop er det der er indholdet for modul 6. I takt med kronikernes behandling, bliver de også viden og informeret detaljeret om deres sygdom - for patientens eget bedste. Her bliver diabetes sygeplejersken for eksempel kaldt op på afdelingen, hvor der sættes tid af til patienten, og informerer om sygdommen.

Det er rigtig rart at se, at patienten også er mere rolig omkring sin sygdom efterfølgende.

Diabetikeres blodsukker bliver kontrolleret ved hvert måltid, og der kommer en bioanalytiker op på afdelingen for målingerne. Afhængig af blodsukkerniveauet, bliver der givet insulin. Bioanalytikeren kommer ud til sygeplejersken og fortæller niveauet. Efterfølgende ringer sygeplejersken til lægen (hvis blodsukkeret er højt), og spørger hvad hun skal gøre.
Der er ikke ordineret noget bestemt insulin, som sygeplejersken kan slå op i et elektronisk system (som i Danmark). Meget af informationen med lægerne foregår på telefon, og ellers kigger de forbi patienten et par gange i løbet af dagen.

Kommunikationen mellem de sundhedsfaglige fungerer rigtig godt på Florence Nightingale hospitalet i Kadiköy. Dette er især rigtig rart for patienten, da de automatisk føler sig bedre tilpas og i trygge hænder.

Det var hvad jeg havde at sige for denne uge...