torsdag den 15. januar 2015

Offentlig transport i Istanbul

En ting jeg er helt fan af i Istanbul, er det offentlige transport!
Selvom indbyggertallet er det tredobbelte af Danmark, glider det hele altså.

Der er mange former for offentlig transport i Istanbul, og specielt er metrobussen og marmaray rigtig smart. Metrobus er en udviklet udgave af en almindelig bus. Det er netop sådan, at metrobussen har sin egen bane at køre på. Det gør, at de ikke bliver forsinket af myldretiden og den kolossale trafik på vejene. Det er nemt, og man kan komme rundt i hele byen på en nem måde. Vi bor i nærheden af den første station, som er sögütlücesme. Hvis man tager metrobussen fra start til slutstation, tager det omkring 2 timer.
Her ses stationerne for metrobussen. Det smarte er, at den også krydser bosphorus, så man nemt kan komme over broen. 

Nemt og smart! Metrobussen har sin egen bane, og det hele glider ( i forhold til trafikken på de andre kørebaner)
Derudover er der det hele nye og geniale marmaray. Det er et jernbanesystem, og foregår som metro, men det er undervands - så man kan komme over på den anden verdenshalvdel. Det er kun et år siden det blev taget i brug, og folket har rigtig stor glæde af systemet. Før i tiden kunne man bruge flere timer på trafikken over broen, nu tager det ikke mere end 5-10 minutter at krydse bosphorus.




Jeg synes kun det er smart, når indbyggertallet er så enormt i Istanbul. Det er både nemt at bruge det, men også nemt at sætte sig ind i systemet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar