Første uge...

Så er jeg landet og er ved at falde på plads hernede!

Da jeg kom, flyttede jeg ind i min lejlighed der ligger centralt i Kadiköy og endda 2 km væk fra et af Florence Nightingale hospitalerne. Derfor krydser jeg selvfølgelig fingre for, at det er det hospital jeg bliver tilknyttet. Det vil være en stor lethed for mig, når skal så tidligt op om morgenen. Da Istanbul er en by med omkring 15 mio indbyggere, er der også en del trafik og det er en travl by. Derfor vil det være rigtig rart at være bo tæt på hospitalet, men nu må vi se hvad vi finder ud til mødet.

På min første dag skal jeg over på den Europæiske del af Istanbul, som jeg også skrev i mit tidligere indlæg. Der kan jeg enten vælge at sejle over, og nyde 20 minutter ude på det blå, og den skønne friske luft midt på Bosphorus. Ellers kan jeg vælge at tage offentligt transport som metrobus eller bus. I byen er der to store broer, der forbinder de to bydele sammen. Den Anatolske del er lidt mere rolig i forhold til den Europæiske, der godt kan være lidt kaotisk for en der kommer fra ”lille” Danmark.

På den Europæiske del er der en masse turistattraktioner, som museer moskeer og gamle bygader. Det er en travl by, og man kan godt forsvinde lidt i mængden. Man skal altid være vågen, hvilket er noget man skal vænne sig til, når man kommer fra Danmark. Derudover er den tyrkiske kultur meget åben, og man føler sig velkommen i menneskemængden.

Når jeg går på gaden, eller sidder i bussen møder jeg tit nogle mennesker der kommer hen til mig og vil snakke med mig. Det er en kultur der er meget anderledes fra den danske, men som ikke ligger så langt fra mig, da jeg selv er af tyrkisk afstamning. Folk er åbne og man føler sig ikke tabt i mængden. Hvis man har brug for hjælp, bliver man hjulpet på vejen med et smil. Dette har gjort, at jeg meget hurtigt faldt til i byen.

Mine første dage blev brugt på at bevæge mig lidt rundt og set hvad der er i området hvor jeg bor. Jeg bor i en lejlighed på 3. Sal, med en udsigt ud til en travl gade og en beliggenhed på 400 meter til Fenerbahces stadion.

Jeg har lavet det jeg følte jeg havde brug for, som at ordne de praktiske ting inden min start på hospitalet. Så har jeg set nogle venner jeg ikke har set længe. Det er en kæmpe fordel for mig, at jeg i forvejen har omgangskreds hernede. Derudover har jeg min veninde fra studiet, som også skal have praktikophold på hospitalet sammen med mig. Vi har sammen haft nogle rigtig hyggelige dage, og fået tilrettelagt os.

På mandag går det hele løs, og nu føler vi os helt klar til det! Jeg føler mig allerede hjemme her.

Jeg vil skrive videre i næste uge, og fortælle jer om min første uge på hospitalet…